2026-04-27

CO₂ Storage Kalundborg starter prøveboringer i undergrunden ved Kalundborg

CO₂ Storage Kalundborg tager nu et vigtigt skridt i undersøgelserne af undergrunden ved Kalundborg. 

CO₂ Storage Kalundborg tager nu et vigtigt skridt i undersøgelserne af undergrunden ved

Kalundborg. Boreriggen er på plads, og området er gjort klar, så prøveboringerne af

undergrunden kan begynde. Det betyder, at der i de kommende måneder gennemføres

grundige tests, der skal bidrage til at vurdere, om undergrunden i området er både sikker og

egnet til lagring af CO₂.

Undersøgelserne foregår blandt andet ved, at der under kontrollerede forhold pumpes vand

ned i undergrunden for at blive klogere på, hvordan det bevæger sig i undergrunden.

Derudover bliver der også taget jordlagsprøver. Vi kommer ikke til at lagre CO₂ som en del af

vores undersøgelser.

Sammen med allerede indsamlet data om de geologiske forhold bliver resultaterne løbende

delt med danske myndigheder, som i sidste ende vurderer, om der kan gives tilladelse til

lagring af CO₂.

Prøveboringerne udføres af specialiserede virksomheder med erfaring i netop denne type

opgaver, hvor sikkerhed og hensyn til miljø har den højeste prioritet.

”Vi går nu ind i en vigtig fase, som skal gøre både os selv og myndighederne klogere på, om

undergrunden egner sig til sikker lagring af CO₂. Det er afgørende, at beslutningerne træffes

på et solidt og veldokumenteret grundlag, og netop derfor er vores kommende undersøgelser

vigtige for projektet,” siger Ulrik Olbjørn, projektchef i CO₂ Storage Kalundborg.

Når prøveboringerne er afsluttet, vil området blive reetableret til almindelig landbrugsjord.